Tour de France er i fuld gang og ingen har skrevet sig ind i seernes hjerter som Jørgen Leth, Jørn Mader og deres farverige kommentarer.
Der er underholdning til mange dage i Tour'en og TV 2 stiller naturligvis med det bedste hold af kommentatorer og reportere.
Og mens Ritter og Rolf gør det fremragende, så er der alligevel en der, gennem tiden, har formået at gøre sig selv til Tour-legende, nemlig Jørgen Leth. Og han er stadig med på TV 2s Tour-hold.
Fuld af cykelpoesi
Som poetisk kommentatordigter med en mærkværdig viden om alle de småflækker feltet passerer, har han skrevet sig ind i Tour-seernes hjerter.
Især fordi han jævnligt hiver de helt store patosvendinger frem om de, ellers ofte, ret usynlige finesser i den monotone sport.
Undervejs i de mange timers direkte tv er der gennem årene blevet sagt mangt og meget af Jørgen Leth bag mikrofonen.
Vi har, sammen med seerne, samlet de 20 bedste kommentarer, både sagt af Leth solo, men også flankeret af tidligere Tour-kommentator, Jørn Mader.
Her er de 20 bedste
1. "Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts?"
2. "Han kigger sig tilbage - Hvor stort er mit hul?"
3. "Med ét ord kan man kalde det dårlig forberedelse."
4. "De falder som modne pærer på et træ i efteråret." Om Riis' konkurrenter, der ikke kan følge med den stadig skrumpende førergruppe på vej op ad et bjerg.
5. "(Se) den brune muskel dunker". Om Miguel Indurain
6. "Livingston vil gerne give den til Armstrong, men Armstrong vil hellere have den bagfra af Hamilton" Om overleveringen af en vanddunk.
7. "Kraftværket fra Rostock, en stor bastant trampende tysker, en torpedo, der skydes gennem luftrummet, en bombe af kraft, pløjer nærmest asfalten op, benene går som store stempler på den tyske maskine, en rullende bismarcksklump" om Ullrich på enkeltstarten
8. "Virenque kører. Aldag står stille. Han står stille som et grantræ i Harzen"
9. "..Han behandler cyklen som en gammel led kælling der har fortjent det.."
10. "Hvis jeg var en spåkone, ville jeg tage min spåkugle, male den gul, skrive Bjarne Riis på den, og trille den ind af Champs Elysses.."
11. "Riis hænger ... Riis i vanskeligheder ... Riis er sat ..." LAAAANG pause "... eller er han kørt ... ja, Riis er kørt ... Riis er kørt fra gruppen med Indurain ... Riis i udbrud.."
12. "Jakob Piil hamrer mod målstregen, færgerne tuder i havnen, de ved at han er fra Svendborg!!!"
Men det er ikke kun Jørgen Leth, der kan udfolde sig bag mikrofonen. Den tidligere makker Jørn Mader havde også ordet i sin magt og sammen har de to fostret følgende citater:
13. Leth: "Byen er berømt for sin produktion af hårnåle"
Mader: "Dér må jeg hen".
14. Leth: "I denne by producerer de dukkehoveder af fajance"
Mader, der har glemt at slukke mikrofonen svarer "...Jeg smutter lige ned og skider"
15. Leth: "Se Mauris grin"
Mader: "Ja, den mand kan grine en vaskebjørn ned fra et træ..."
16. Mader: Riis med trøjen åben
Leth: Ja, ligesom Zulle
Mader: Ja og Peter Belli
17. Mader: "Nu begynder det at regne i målområdet"
Leth: "Ja og på køerne" (Der er et billede af en flok køer på skærmen)
"Køerne som laver mælk - og smør. Det normanniske smør er som bekendt verdens bedste smør".
18. Mader om Zabels hustru: "...Og vi skal hilse og sige, at hun er noget af en blondine..."
Leth: "Jah... Det må man sige"
Og til slut, et par rene Jørn Mader onliners:
19. Mader: "Der sidder han, med et underbid der kunne klare et tordenskyl..." Sagt om Ludo Dirkxens.
20. Mader: "Magen til selvtillid skal man lede i Scientology efter."
Jørgen Leth og Jørn Mader kommenterede Tour de France på TV 2 fra 1989 til 2003. I dag er det Dennis Ritter og Rolf Sørensen, der er bag mikrofonerne og noget tyder på, at Rolf Sørensen også kan få sig selv skrevet ind i historien med gode citater fx. med dette guldkorn fra årets Tour:
- "Den er ikke så lang, men den er hård!"
Husk du kan se Tour hver dag på TV 2 op oprette dit eget managerhold. Kom til sitet via boksen i højre.
TV 2 Login