Den danske sommer kan være en uforudsigelig størrelse, og når regnen høvler ned fra morgen til aften, kan man søge trøst i nogle gode brætspil. Men hvordan finder man de fedeste? Få en håndfuld gode råd her!
Journalisten Thomas Vigild, der er formand for den uafhængege brætspil-forening 'Guldbrikken', har følgende indspark til sommerens bedste tidsfordriv for både børn og voksne.
Nemt at lære, svært at mestre
De følgende spil er ikke de tunge, hardcore strategispil. De er lette at gå til, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er nemme at spille. Og det er netop det, der kendetegner et godt spil - det skal være let at lære, men svært at mestre.
Klickado
Klickado - er kåret som årets børnespil for to år siden, og er stadig meget populært og meget solidt. Det er på mange måder ligesom Mikado - som mange måske kender- det er bare oppe i luften! Du bygger det opad i luften, og det træner strategi, fingerfærdighed, taktik, og så er det visuelt ekstremt stærkt. Børn elsker det uanset alder. Man kan spille det helt fra 4 år. Og det er sjovt for alle aldre.
Historien i spillet er, at man styrer et cirkuspindsvin, altså det kommer til at ligne et pindsvin til sidst. Man har de her magnetiske pinde - der er tre typer: de gule med en magnet på, og de klæber sig fast til pindsvinet. De grønne og blå har ingen magneter og skal balanceres.
Det koster ca. 200 kroner og fås i de fleste legetøjsbutikker.
Regatta
Regatta - et spil i familiekategorien og aldersgruppen 8 år+. Det er et sejle-rundt-på-bordet-spil. Der følger et kort med, der viser, hvor man skal sejle. Man bygger en bane på bordet, så brættet er noget, man definerer selv. Man lægger kort ud, der viser, hvor man må sejle, og så fungerer det som et lille kapsejlads rundt på køkkenbordet. Man kan drille de andre og få vind i sejlene. Det er meget taktisk. Kortene giver strategi, men samtidig er det meget fysisk fordi man kører rundt på bordet. Man skal bare lægge det ud og prøve det. Det fylder næsten ingenting, så det er nemt at tage med på sommerferien. Koster ca. 130 kroner.
Qwirkle
Qwirkle er det af spillene, der er det mest "voksenagtige". Spillet vandt "Spiel des Jahres", som er den største tyske spil-pris. Qwirkle minder om sudoku med symboler, som skal lægges i rækker. Det skal bygges ud på bordet, og så går det ud på, at man skal komme af med sine klodser først. Der er ingen bogstaver eller tal, så det er nemt at gå til. Især hvis man kender sudoku-reglerne, som mange jo gør, så er det nemt at lære og nemt at gå til. Det er også noget taktisk i det - hvis man lægger dem rigtigt får man bonus (ligesom i Scrabble), så man skal følge med og tænke fremad. Det kan spilles fra 9-10 år og opefter. Det gode ved det er, at det er meget mobilt - det er bare en pose med klodser, og det er jo nemt at have med.
Tilt
Tilt er et mere gåde-agtigt spil end et klassisk brætspil. Det kan også spilles alene. Man har en lille vippeplade, og så bygger man en bane op med stopklodserr. Brikkerne skal så ryge ned i hullet, ved at man vipper brættet. Lidt ligesom de gamle trælabyrinter, hvor man skulle balancere en sølvkugle gennem banen.
Det handler om at komme igennem med færrest vip. Det her spil er interessant, fordi det egentlig er et single-player spil. Men det er også godt til konkurrencer med familien.
Taktikken er bedre, så man kan ikke vinde bare ved at være fingerhændig. Det minder egentlig om en App - bare som brætspil. Der er mange der ikke tror, at man kan få det, men det kan man faktisk.
Til iPad:
"Hey that's my fish". Et familiespil til iPad, som også findes i fysisk klassisk brætspils-form. Det går ud på, at man bygger et bræt af isflager. Så har man nogle pingviner, som skal placeres på isflagerne, hvorunder der er fisk. Når man rykker fra en flage, får man den som point, og man fanger dermed også de fisk, som var under isflagen.
Det er meget nemt og selvforklarende, og det fungerer fantasisk på Ipad, hvor den klassiske, fysiske version er lidt mere besværlig. Det kan spilles fra 5år.
Man kan både sidde og spille det for hyggens skyld med børnene og være en sød modspiller, men man kan også være taktisk og hård, når man spiller det mod kæresten fx. Det fungerer efter tur, så man skal vente på hinanden. Der fordele og ulemper både ved den fysiske version og Ipad-versionen. I det fysiske er der hele 30 sekskantede brikker, der skal lægges tæt på bordet, og det er svært at holde styr på. Og så er det skrøbeligt, og de bliver tit væk.
Det kedelige ved iPad'en er til gengæld, at det er lidt mere asocialt, fordi iPad'en går på tur. Der er det nemmere at følge med i den fysiske version.
Generelt
Der kommer flere og flere brætspil på markedet, og den fysiske kvaliteten stiger. Der er mere fokus på forskellige måder at spille på.
Man er gået væk fra de typiske held-baserede spil, så man har mere indflydelse på selve spillet nu. Desuden er spillene blevet udviklet, så der er forskellige slags spil til forskellige typer mennesker.
F.eks. til de kreative, til dem der gerne vil pille ved tingene, til de meget taktiske osv.
Markedet for brætspil er stadig på vej op og i en god udvikling, og det er, selvom vi har alle de her digitale dimser, som vi kan underholde os med. Men der er altså stadig en værdi i at have de fysiske spil sammen, så man ikke bare sidder og kigger på en skærm. Man samles om det på en anden måde og sidder med det sammen, foran sig og kan røre ved det.
Først iPad, så brætspil
Men man kan også sige, at iPaden har gjort rigtig meget for brætspil generelt, for man spiller dem typisk først på iPad'en, og så køber man det fysiske brætspil bagefter.
I Danmark eksperimenterer man meget med at lave brætspil, og det er nemmere end at lave computerspil. Der er også lokal udvikling, og det kunne være interessant, hvis man kunne gentage en Bezzerwizzer-succes. Danmark kunne sagtens have chance på verdensmarkedet indenfor brætspil.
Ipad-spillene er også gået fremad. Der er både gode og dårlige eksempler. Men man har lært af de først fejl, der var, da man begyndte at lave spillene. De er mere gennemarbejdede nu. Men der er mange af dem, hvor man skal spille mod et menneske - altså man kan ikke bare spille mod computeren. Tilgengæld er de ved at lære, hvordan touch-skærmen fungerer. Man skal trække tingene over, det er gjort meget meget pædagogisk og lækkert i animationerne. Der kommer nye brætspil ud hver uge, så det er et stort marked.
Om Guldbrikken
Guldbrikken uddeler følgende priser: Årets Familiespi, Årets Børnespil, Årets Voksenspil, Årets Hovedbrud, Juryens Specialpris og Juryens Digitale Specialpris.