En stille fisketur ved Myrtle Beach i South Carolina, USA, endte med, at de fiskende venner fik mere på krogen end tiltænkt. En tyrehaj sprang op ad vandet og slugte den noget mindre fisk, som de var ved at hive i land.
Ekspert: Hajangreb er usædvanlige
I lørdags blev en surfer dræbt og antageligt spist af en haj ud for Australiens kyst.
"Det er ganske usædvanligt, når man tænker på, hvor mange mennesker, der plasker rundt med hajer hvert år" siger Anders Kofoed, der er biolog ved Danmarks Akvarium.
Se videoen herunder og få Anders Kofoeds råd til, hvor du skal ta' på ferie, hvis du gerne vil møde hajer - eller bare gerne vil undgå dem.
.
Youtube-videoen, som du kan se via linksboksen her til højre, har efter en uge allerede fået over 7 millioner hits.
Danske Mads Odgaard blev angrebet af en haj i 2007 lige syd for Durban i Sydafrika, da han som rejseleder og dykker-instruktør var i færd med et fodrings-dyk.
"Jeg er ved at fotografere en haj, og så kommer der en tigerhaj bagfra, som kommer lidt for tæt på. Den kommer op på siden af mig og sætter munden på låret af mig. Så jeg vender mig rundt og prøver at skubbe den væk. Der kommer én tand igennem våddragten," fortæller Mads Odgaard.
Uopmærksomhed bag bid
Han mener selv, det var hans egen skyld, at hajen bed ham.
"Vi er der med mange hajer, så der er selvfølgelig en risiko. Men det har vi gjort mange gange før, og det er jo det, vi er der for, fordi det er en kæmpe oplevelse. Men grunden til, at den kommer så tæt på, er, at jeg er uopmærksom og er kommet lidt væk fra gruppen," mener Mads Odgaard.
Øverst kan du se videoen fra dykkerturen, hvor Mads blev bidt.
