Ændringer i det danske skrevne sprog skal gøre det lettere at stave visse ord, da det nu er legitimt at stave dem, som de siges daglig tale.
Det skal være lettere at skrive på dansk. Sådan lyder budskabet fra Dansk Sprognævn, der med virkning fra den 9. november blandt andet har ændret 40 ord i Retskrivningsordbogen, der før kun endte på -ium, men nu kan ende på -ie.
Ændringerne kommer ikke som den store overraskele, men alligevel har Dansk Sprognævn modtaget blandede reaktioner fra sprogglade danskere, der enten bifalder forandringerne eller modsætter sig dem.
"Vi har talt om disse ændringer i to år, fordi det er et emne, der skaber debat og diskussion. Vi får af og til spørgsmål fra folk der skriver eller ringer os op. I dag har jeg sågar fået et digt, så det er blandede reaktioner, nogle positive, nogle negative.," siger sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen til tv2.dk.
Private behøver ikke følge norm
Hun påpeger at Dansk Sprognævn kun arbejder med det skrevne sprog, og ikke blander sig i det talte sprog. Den norm Dansk Sprognævn lægger, er en der skal bruges af skolerne og de offentlige institutioner, men privat og i virksomheder er man ikke forpligtet til at følge normen.
"Men det glemmer folk lidt", siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
"Der er nogen, der bliver glade, fordi vi er med til at gøre sproget nemmere, men vi støder også af og til på mennesker, som mener, at sproget har en særlig værdi for dem, og hvor de måske også mener, at sproget kan signalere, at man har en særlig form for dannelse. Hvis normen så bliver anderledes end det, de forventer, så kan de godt blive skuffede.
Ændring længe undervejs
De 40 ændringer har rent faktisk været undervejs siden 1986, hvor man første gang luftede idéen om at lade skiftsproget følge talesproget, fordi vi siger studie og gymnasie, og ikke studium og gymnasium.
Beslutningen er nu endeligt vedtaget med begrundelsen, at det ikke handler om at gøre sproget besværligt for folk, men helst skal være noget, vi kan bruge alle sammen. Det betyder dog ikke, at der fremover vil ske ændringer, bare fordi talesproget ikke følger det skrevne sprog.
"Det er ikke bare beslutninger, der bliver truffet ud fra et flertal, der siger sådan, eller at det er tilfældige fejl. Det skal virkelig være meget udbredt og det skal stadig være i overensstemmelse med de sprogregler, vi følger. Så bare fordi folk har store problemer med sammenskrivning af ord og laver fejl ved at glemme et "r" på nutid i verberne, så laver vi det ikke om, da det er så fundamentalt i vores sprogsystem," siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
