San Quentin Statsfængsel ligger på en lille ø ud for San Fransisco og kaldes for USA's største dødsgang. Det er fængslet med flest dødsdømte i USA: omkring 700 mænd. Californiens dødsdømte kvinder, i alt 19, sidder på en anden dødsgang i staten.
Martin Martesen-Larsen er Cand.jur. og dødsstrafekspert.
"Dødsdommen kan eksekveres ved hjælp af en dødelig indsprøjtning eller i et gaskammer. Man får valget umiddelbart efter, at man er blevet dømt. Så går der nogle uger, hvor man skal vælge. Vælger man ikke, bliver det automatisk dødsprøjten," fortæller han.
Det er personalet i San Quentin, der hidtil har stået for at eksekvere dødsstraffen på fængslets fanger.
"Lægerne har aflagt løfte om ikke at dræbe andre mennesker, så det er uddannet fængselspersonel, der gør det, og som ofte ikke er gode nok til det, og så går det altså galt. Flere domstole har allerede afgjort, at det er forfatningsstridigt, at det ikke bliver udført godt nok," siger Martin Martesen-Larsen.
"Der er for meget smerte forbundet med det. Og mange af dem, der bliver henrettet, er tidligere narkomaner, så det er svært at finde en passende vene. Det betyder, at henrettelserne kan tage op til en time, hvor de kun bør tage fem-syv minutter."
Siden 2006 har der været stop for henrettelser i Californien. Årsagen er netop, at myndighederne og domstolen i Californien har vurderet, at henrettelsesmetoden ikke fungerer ordentligt, fordi det er forbundet med stor smerterisiko for fangerne. Så indtil man har fundet en ny metode, bliver der ikke foretaget nogen henrettelser. Om der fortsat skal foretages henrettelser i Californien, finder vi ud af 6. november, hvor staten stemmer om det.
San Quentin ligger ud til San Fransisco-bugten i Californien. I øjeblikket sidder der 4000 fanger i fængslet, hvoraf omkring 700 sidder på dødsgangen
Venter 30-35 år på dødsstraffen
De mange dødsfanger i San Quentin skyldes både, at Californien befolkningsmæssigt er den største stat i USA, men også at mange fanger i San Quentin hidtil har måttet vente længe på at blive henrettet, fordi appelsystemet er så langsomt.
"Når man får en dødsdom, er der en automatisk appel," forklarer Martin Martesen-Larsen.
"Men så er det efterfølgende op til den dømte selv at finde en advokat til at tage sagen. Men netop fordi der ikke er status eller penge i det, kan der gå fire-fem år, før man får en advokat. Plus, de skal så behandles sammen med alle de andre appelsager, der kører, så der kan snildt gå op til 20-30-35 år, før man får sin straf."
Fangerne ved altså ikke, hvornår de bliver henrettet, eller om de overhovedet bliver det.
"Mange af dem får det, der kaldes dødsgangssyndromet. Man bliver sindssyg eller får en dyb depression, fordi man venter på at dø, samtidig med at nogle af dem sidder isoleret på 7-8 kvadratmeter 23 timer i døgnet," siger Martin Martesen-Larsen.
Se resten af interviewet og masser af billeder inde fra San Quentin i videoen herover
