Den Lille Havfrue har fået en ny og opsigtsvækkende nabo på Langelinie. I lørdags blev kunstværket "Zinkglobal" indviet. Den flere meter høje metalmand har dog ikke fået den varmeste velkomst - tværtimod har han sat sindene i kog. Men hvorfor? Vi ser på kontroversiel kunst.
Den lille havfrue gjorde sin entre på Langelinie i 1913, hvor den skulle pynte på kajen. Men siden da er hun blevet et nationalsymbol, som alle elsker - både i og udenfor Danmark. Og som sådan er hun et eksempel på et stykke kunst, der virkelig er blevet en vigtig del af det offentlige rum, der hvor den er placeret, siger Direktør for Gl. Holtegaard Mads Damsbo.
Og ifølge ham spiller netop placeringen af et kunstværk i det offentlige rum en stor rolle i, hvordan det påvirker folk
"Det er placeringen, der betyder allermest, når folk bliver påvirket af kunst i det offentlige rum. Det er noget andet, når det er noget permanent eller for rigtig mange år. Så bliver det en del af byen, en del af det, som man må forholde sig til," forklarer Mads Dambo.
"Det handler om, at det bliver for dominerende i forhold til omgivelserne. Nogle pladser har folk bare et nært forhold til," tilføjer han og pointerer, at det nok også er en af de ting, som spiller ind i den hårde modtagelse "Zinkglobal" har fået.
Derfor bliver kunst kontroversiel
"Zinkglobal" er dog langt fra det eneste kunstværk, der gennem tiden har folk til at reagere med hårde ord, rysten på hovedet og uforstående blikke. Ej heller er placering af værket den enste faktor i provokationen.
Vi kigger på flere kontroversille kunstværker i videoen øverst i artiklen, hvor Mads Damsbo forsøger at forklare værker som "Elia" i Herning, "Palads" i København og "Vandrageren" i Århus - og hvorfor de vækker harme.
Men hvad er din forklaring - bliver du provokeret af kunst i det offentlige rum? Og hvorfor?
Zinkglobal
TV 2 Login