Tim Christensen har været med til at skrive nummeret "Say No More" - hvordan kom det i stand?

Vi har brugt hinanden som sparringspartnere i forbindelse med, at vi har lavet plade på nogenlunde samme tid. En aften, hvor vi skulle se på en ufærdig tekst, startede vi i stedet helt fra bunden på et nyt nummer, og så diskuterede vi selvfølgelig frem og tilbage om, hvad det skulle bruges til. Vi var enige om, at det passede bedst ind på min plade, og så var det sådan, det blev.

Du har skrevet små 100 sange i løbet af de sidste par år - hvornår skriver du ikke sange?

Lige nu her i forbindelse med udgivelsen har jeg faktisk lagt bånd på mig selv, for når man skriver, så udvikler man sig helt vildt og kommer hele tiden videre. Lige nu har jeg mere brug for at være i det materiale, jeg har skrevet til den nye plade. Men generelt så bruger jeg dét at skrive til at navigere i mit liv, for i min verden fungerer skriveprocessen som et slags redskab til at reflektere over de ting, der sker. Så jeg skriver sådan set hele tiden, og det passer heller ikke helt, at jeg ikke skriver nu - lige nu nøjes jeg bare med at brygge på tekst-idéer, således at jeg har en hel pulje at kaste mig over, når jeg lige som er kommet om på den anden side af udgivelsen.

Så det falder dig fuldstændig naturligt hele tiden at skrive sange?

Ja, bestemt, og jeg har på ingen måde mærket noget pres, så det har slet ikke været den svære toer. Det har været en befrielse, og et eller andet sted virker det her faktisk som en debutplade, fordi jeg i modsætning til tidligere er så bevidst om, hvad jeg laver. Det er meget mere gennemtænkt den her gang.

De sange, som du har skrevet i løbet af de sidste par år, har været alt lige fra punkede til jazzede, men de genrer er ikke repræsenteret på din nye plade - hvordan fandt du frem til pladens stilmæssige udtryk?

Det gjorde jeg i samarbejde med mit pladeselskab, som har været inde over udvælgelsen af sange. Men jeg kunne have lavet 10 forskellige slags plader med den pulje af sange, jeg havde, og så gælder det altså om at beslutte sig for, hvad man har mest lyst til at lave. Jeg valgte at forene et meget akustisk og nøgent udtryk med en mere fyldig bandlyd og så ellers finde den rette balance derimellem. Det er blevet til 11 sange, som jeg synes passer godt sammen, og som repræsenterer en bred vifte af, hvad jeg gør som sangskriver, uden at det bliver for skævt i det. Jeg havde brug for at tage solbrillerne af og komme ned i øjenhøjde med både mig selv og mit publikum, og derfor har jeg lavet en plade, der ikke prøver at være andet end det, den er.

Læs tredje del i morgen, fredag