Takket være Jean Paul Gaultier genopstod Amy Winehouse i går på en catwalk i Paris.
Fransk modes enfant terrible havde ladet sig inspirere af den afdøde sangerindes berømte bikubefrisure og sendte sine modeller på podiet a la Winehouse.
Alle havde højt touperet hår og var sminket med den samme kraftige kulsorte eyeliner, der var soulstjernens varemærke.
Madonna, Gaga og Minogue
Gaultier er kendt for at hente inspiration i populærmusikkens verden og for at samarbejde med mange af dens stjerner. Modeskaberen var således manden bag Madonnas spidse BH'er fra "Blonde Ambition"-turnéen i 1991 og han er i dag stærkt optaget af Lady Gaga, som han fornylig interviede til TV. Desuden har Gaultier kreeret scenekostumer til så forskellige kunstnere som Marilyn Manson og Kylie Minogue.
Inklusive smøger
Ved designerens opvisning i går var det Winehouse, som fik et knæfald, og Gaultier gik så langt, at de fleste af hans modeller præsenterede næste sommers kreationer med tændte cigaretter, fordi Winehouse var storryger.
Se billederne fra Jean Paul Gaultiers spektakulere modeshow i Paris i galleriet øverst til højre