Quiet, please! Onsdag var der fornemt besøg på Centre Court, da hertugen og hertuginden af Cambridge slappede af med en gang Wimbledon-tennis.
Danske Caroline Wozniacki er jo røget eftertrykkeligt ud af turneringen, så parret 'måtte nøjes' med at se kampen mellem schweiziske Roger Federer og russiske Mikhail Youzhny.
Det var i den grad op ad bakke for russeren, der ifølge Billed Bladet vendte sig om midt i kampen vendte sig mod kongelogen og spurgte: "Hvad skal jeg gøre?".
Kate og William kvitterede med et grin, men lige meget hjalp det. Federer var helt dominerende i sin sejr over Youzny, og vandt med 6-1, 6-2, 6-2. Federer er således klar til sin ottende semifinale ved Wimbledon.
Se billederne af William og Kate i kongelogen på Wimbledon i galleriet øverst til højre.