Torsdag aften tjekkede dronning Margrethe ud fra OL i London, og i dag er det så prins Joachims og prinsesse Maries tur til at se sport. Og parret har børnene med.
Med Dannebrog som fast base på kajen i West India Dogs, har den danske kongefamilie på skift flittigt fulgt de danske atleter under OL i London.
Og ligesom prins Christian og Isabella har været med deres forældre i den britiske hovedstad, har Marie og Joachim også deres to børn med til OL.
"Ja, det skal vi, med begge børn. Det bliver en udfordring, for Athena er jo stadig meget lille," fortalte prinsesse Marie onsdag til Billed Bladet. Bladet fangede prinsessen i København, hvor hun havde overværet Ole Ydes modeshow i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
I London 10. - 12. august
Familien opholder sig i London fra 10. til 12. august.
"Jeg håber, det kommer til at gå fint. Men det skal nok gå godt," lød det forholdsvis fortrøstningsfuldt fra prinsessen.
Prins Henrik er tre år gammel, mens lille Athena lige knap har syv måneder på bagen.
Følg OL på TV 2
Se meget mere om de enkelte discipliner og hold dig konstant opdateret på ol.tv2.dk. Her kan du også holde dig orienteret om, hvilke af begivenhederne, der tv-transmitteres.