Den hårdkogte rapper 50 Cent gør sig også som forretningsmand og sælger alt lige fra kondomer til høretelefoner
Den amerikanske rapstjerne Curtis James Jackson III, bedre kendt som 50 Cent, er ikke kun meget succesrig inden for musikbranchen, men han har også gået massivt ind på i forretningslivet og sælger blandt andet sko, parfume, tøj, kondomer og senest høretelefoner.
I modsætning til mange stjerner, der blot får deres navn på et eksisterende firmas produkter, har 50 Cent købt sit eget firma, så han bedre har styr på kvaliteten, især børns sikkerhed.
"Jeg ville være i stand til at udvikle høretelefoner af høj kvalitet. Vi fokuserer på børnenes sikkerhed, så der laves høretelefoner, der ikke går ud over børnenes ører," siger 50 Cent i Go'morgen Danmark.
Misbruge navn
Blandt andet har Justin Bieber og Lady Gaga indgået sådan nogle aftaler, men det er ikke noget for rapstjernen, der ikke vil have sit navn på dårlige produkter fra virksomheder, der udnytter hans navn kommercielt.
"Man er ikke beskyttet, når man laver sådan nogle aftaler. I starten er de gode, men senere kan virksomheden sætte dit navn på alt, hvad de har lyst," forklarer han.
50 Cent har dog ikke helt droppet musikken. Han er netop aktuel med den nye single "My Day".
Hør en bid fra den nye single, og se hele interviewet med 50 Cent fra Go'morgen Danmark i afspilleren øverst i artiklen
TV 2 Login