Aller-bladet Super er blevet meldt til politiet. Årsagen til anmeldelsen er en månedlig konkurrence, hvor man ved at svare på et simpelt spørgsmål kan vinde en halv time i selskab med en prostitueret.

Det er politikeren Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, der står bag politianmeldelsen. Hun mener, at konkurrencen er både stødende.

"Det er usmageligt og klamt, at en stor organisation udlover den slags for at tjene penge. Det er kvindeudnyttelse af værste skuffe" - siger hun til B.T.

Chefredaktør for bladet rapport, An Nielsen, siger til Ekstra Bladet, at anmeldelsen er en overreaktion. "Mange kan have problemer med disse kvinders karrierevalg. Men det er lovligt" - siger hun.

Advokat Jytte Lindgaard er ikke enig. Hun er ekspert i rufferi og mener, at Aller sagtens kan risikere en dom for rufferi. Super overtræder med konkurrencen paragraf 229, som lyder:

"Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde".

"Det er jo helt klart for egen vindings skyld, fordi de har det på forsiden. Så sælger de jo flere blade. Desuden er bladet også mellemmænd, da de formidler kontakt mellem pigen og vinderen af konkurrencen" - siger Lindgaard til B.T.

Bettina Aller og bestyrelsesformand for bestyrelsesformand for Aller-koncernen Katinka Aller har foreløbig ikke ønsket at kommentere anmeldelsen.