Sommersolen luner og lysten til sex stiger i takt med, at temperaturerne bliver højere og højere.

Og ligesom Margaritas, kan sex være endnu bedre, når den nydes i det fri. Det, at man mærker vinden på huden eller dufter det nyslåede græs kan være med til at stimulere endnu mere, end hvis man holder sig til dynerne i sovekammeret. For ikke at nævne frygten for at blive opdaget.

Og ifølge flere sex-eksperter fra det engelske magasin Womens Health kan sex i det fri kun styrke parforholdet - hvis man selvfølgelig også husker, at der er regler for sex i det fri.

For i Danmark er det nemlig lovligt at dyrke sex i det fri, men med visse forbehold.

For det er ikke tilladt at gør det på offentlige steder, hvor folk har deres daglige gang. så det gælder om at finde et sted, hvor I kan være, uden at folk kommer og forstyrrer.

Så for at inspirere dig, har tv2.dk derfor lavet en guide til, hvor man kan have sex i det fri.

I din baghave:

De hjemlige egne er et fantastisk sted at eksperimentere. Det gode ved haven er, at den tilbyder alle de sensuelle fordele ved en udendørs oplevelse, mens du stadig giver dig selv en smule privatliv.

I din egen have har du også mulighed for at gøre brug af havemøbler eller trapper som hjælpemiddel til sex-stillinger, hvilket er svært at gøre på ikke-offentlig grund uden for haven.

På stranden:

Find en øde plet i klitterne på stranden, hvor andre mennesker ikke vil komme forbi, og spred håndklædet eller tæppet ud. Sex på stranden er spændende, fordi vi forbinder kysten med spontanitet og ferie.

Strandsex kan være meget berusende, da den salte luft og bølgernes skvulpen kan være meget forførende.

I vandet:

At have sex, mens man er i vand kan være overraskende tilfredsstillende. At være i vandet eller at stå i en strøm af det, gør sexnydelsen mere behagelig, da din hud bliver mere følsom over for berøring under vand.

Skal man have sex i vandet og vælger at gøre det ved en strand, skal man sørge for, at der ikke er andre, i syne, der kan høre eller se det.

En lille badesø eller en ens egen private swimmingpool kan også være et oplagt sted for sex i vand.

I skoven:

Næste gang I er ude at gå tur, eller på vandre- eller cykeltur, så stop op og arbejd en anden slags sved op.

Der er noget utroligt råt og primitivt ved at have sex på skovbunden i naturen, og det kan vække din følelse af eventyr.

Husk dog at overholde loven og kom væk fra de offentlige skovstier.

På en båd:

Tænk over det. Hvad er mere intimt end at have sex i midt ude på havet i midten af ingenting?

At være i en båd kan føles som om, man er de eneste to i hele verden, som var man strandet på en øde ø, som er en fantasi for en masse mennesker.

Kilde: http://www.womenshealthmag.com/