Christiane Schaumburg-Müller beskyldes for at være på en drabelig diæt for at holde sig tynd. Men det er løgn, raser den slanke stjerne.
I sidste uges Se & Hør udtalte træningsekspert og kostvejleder Birgitte Nymann sig om danske kendis-kvinders vægt - herunder Christiane Schaumburg-Müller, som hun mener, må spise meget lidt og træne konstant.
Den påstand vil Christiane dog ikke have siddende på sig, da den ifølge hende slet ikke har hold i virkeligheden - Birgitte Nymann er nemlig helt forkert på den, fastslår Schaumburg-Müller.
"Jeg bliver chokeret over, at hun udtaler sig om mig ud fra et billede uden at kende mig. Hun lægger nogle meget konkrete linier over, hvordan hun mener, jeg er. Hun drager den konklusion, at jeg næsten ikke spiser noget, og det passer ikke," siger Christiane.
"Jeg spiser mest, hvad jeg vil, men jeg har en sund livsstil. Jeg kan godt lide sund mad, jeg har ikke en sød tand, og det har jeg aldrig haft. Det er ikke noget, jeg har valgt. Jeg går op i at spise sund mad. Jeg spiser store portioner, og jeg springer aldrig et måltid over. Men det er sund mad," lyder det fra den danske stjerne.
Hvad Christiane spiser i løbet af en dag, kan du se i videoen øverst oppe, hvor Christiane også møder Birgitte Nymann til en snak om kost og kur.