Din hjerne har godt af, at du bliver luftet lidt, og derfor mener forsker, det er forkert, at børn skal sidde stille i skolen
Det er gået op for de fleste, at kroppen har rigtig godt af at blive rørt lidt en gang imellem, men hjernen fungerer også meget dårligere, hvis du er inaktiv.
"Det er ikke bare kroppen, som sover, når du sidder stille - hjernen fungerer også meget dårligere. Når du derimod er aktiv og får hjertefrekvensen op, frigøres neurotransmittere i hjernen. Disse holder os vågne og skarpe," siger den norske forsker Mia Keinänen til videnskab.dk.
Og allerede når man har bevæget sig i et par minutter, er der grobund for at blive klogere.
Skal børn sidde stille i skolen?
"Efter et par minutter stimulerer den fysiske aktivitet til produktion af nye nerveceller og dannelse af nye koblinger i hjernen. Dette er et perfekt udgangspunkt for læring," siger forskeren.
Når netop bevægelse fremmer læring, er det paradoksalt, at man i skolen forlanger, at elever og studerende skal sidde stille under undervisningen. Mia Keinänen undrer sig derfor over, at man går så meget op i, at børn skal sidde stille i så lang tid.
"Jeg er ikke glad for, at mine børn skal lære at sidde stille i skolen. At sidde er faktisk farligt. Hvis du sidder i mere end syv timer om dagen, kan fysisk aktivitet ikke opveje de skader, du påfører dig ved at sidde," hævder Mia Keinänen.
TV 2 Login