Vil du med på Danmarks bedste og største slankekur, der helt uden hokus-pokus-helse eller underlige principper, resulterer i et varigt vægttab?

Med ugentlige madplaner og indkøbslister er det konkret og enkelt at følge kuren, samtidig med at du opbygger et sundt fundament, som du ikke vil undvære efter kuren.

Du kan nå det endnu - Go' kuren slutter nemlig først på søndag den 5. februar. Men vi slipper dig ikke: Du får stadig en madplan fra Bitz hver uge, der hjælper dig til at holde fast i din nye sunde livsstil og til at holde vægten.

Du kan melde dig til kuren og til nyhedsbrevet ved at følge linket i boksen til højre.

Go' kur 2012 er udviklet af Go'morgen Danmarks faste ernæringsekspert Christian Bitz og er baseret på verdens største kostundersøgelse - DIOGENES.

Med helt enkle principper og fire ugers madplan, der er lækrere og letter at følge end nogensinde, vil du kunne tabe minimum seks kilo på de fire uger.

Go' kurens tre principper:

1. Spis proteinrigt til alle måltider, så balancen mellem kulhydrater og protein i din samlede kost optimeres (skal helst være 1:2).

2. Grøntsager, frugter og bær bør udgøre ca. halvdelen af din tallerken

3. Det traditionelle tilbehør som ris, pasta og kartofler fylder maks ¼ af din tallerken. Vælg fuldkornsprodukter.

Principperne kan samles i en tallerkenmodel, der gør det let at følge kuren - også hvis du ikke lige er i nærheden af madplanen.