Hollywood jubler over den amerikanske højesterets blåstempling af Barack Obamas sundhedsreform. Så snart rettens snævre afgørelse var offentliggjort i aftes dansk tid, kastede kendisserne sig over tasterne for at bakke op om loven, der betragtes som præsidentens største indenrigspolitiske sejr.
Cher fortæller, at hun havde stillet sit vækkeur for at høre højesterets afgørelse. "Obamas plan blev stadfæstet! Jeg sprang bogstaveligt talt ud af sengen og begyndte at danse", beretter popdivaen.
Stikpiller
Christina Applegate leverer en stikpille til de amerikanere, som har truet med at flytte til Canada, hvis sundhedsreformen blev vedtaget:
Revolution i gaderne
Alec Baldwin har lyst til at fejre Obamas sejr. "Hvis højefløjen havde vundet, havde de råbt "revolution" i gaderne. Hvad skal vi finde på?", spørger han og giver præsidentens kommende modkandidat en bagvender: " Mitt Romney finder ingen hvile, før hans børn igen kan blive nægtet omsorg på grund af tidligere sygdomme", spår skuespilleren ironisk.
Og en enkelt sur
En enkelt kendis har svært ved at forstå, hvorfor modstanderne brokker sig over at blive tvunget til at forsikre sig. "Skal vi ikke også allesammen tegne en bilforsikring og er sundhedsforsikring ikke bare det samme?", spørger skuespillerinden Holly Robinson Peete.
Underholdningsindustrien støtter generelt Obamas reform og Twitter blev flittigt brugt, da højesterets godkendelse var en kendsgerning.
Kendisser som Michael Moore, Alec Baldwin, Cher og mange flere ville alle ytre deres glæde over godkendelsen.
Moore var en af de første, som meldte sig i koret. "Det mest betydningsfulde ved sejren i dag er, at forsikringsselskaberne ikke længere kan nægte folk dækning, fordi de fejler noget i forvejen", konstaterer dokumentarfilmsskaberen og tilføjer, at "højrefløjen lige har fået den største øretæve siden Obama blev valgt".
"I bør nok lige slå det canadiske sundhedssystem op på Wikipedia først", foreslår hun.
Dancemusikeren Moby kalder højesterets afgørelse "en god nyhed for de
50 millioner uforsikrede" og komikeren Albert Brooks bruger ordvalget "en fantastisk dag for USA".

