Den mest omtalte forret denne sommer er Nomas levende myrer. Mød manden, der leverer de små kryb og se med, når Lisbeth Østergaard smager på varerne.
Hvad ville du sige til at sidde på en fin restaurant, hvor tjeneren kommer ind med et lille patentglas fyldt med levende myrer - som det er meningen du skal spise?
Sådan et arrangement stod Restaurant Noma for nylig for. Og manden der havde skaffet myrerne var Thomas Lauersen, der som en anden myresluger havde suget de 16.000 myrer - svarende til 80 gram - op med et sugerør fra skovbunden.
Myrer er dog ikke de eneste kryb, Thomas Lauersen samler og tilbereder. I videoerne nedenfor kan du således se ham lave retter med både myrer, bænkebidere, krabber og fjordrejer.
Og i klippet øverst i artiklen kan du se, hvordan Lisbeth Østergaard reagerer på smagen af fritteret bænkebider.
Mad med myrer, bænkebidere og skalddyr - se hvordan nedenfor:
.
.
.