1. Gomorgen Danmark Go morgen danmark venstremenu d. 3. marts, 2011, kl. 18:20

  2. Goaften Danmark Go aften Danmark venstremenu d. 3. marts, 2011, kl. 18:29

  3. Morten Resen Morten Resen d. 3. marts, 2011, kl. 18:29
  4. Ida Wohlert Ida Wohlert d. 7. september, 2010, kl. 15:49

    Vært

  5. Mikkel Beha Mikkel Beha d. 3. marts, 2011, kl. 18:33
  6. Katrine Hertz Katrine Hertz d. 7. september, 2010, kl. 16:05

    vært

  7. Lisbeth Østergaard Lisbeth Østergaard d. 3. marts, 2011, kl. 18:30
  8. Mikkel Kryger Mikkel Kryger d. 8. februar, 2013, kl. 14:23

    vært

  9. Ibi Støving Ibi Støving d. 12. februar, 2013, kl. 12:17

    vært

  10. Michelle Bellaiche Michèle Bellaiche d. 8. februar, 2013, kl. 14:27
  11. Cecilie Frøkjær Cecilie Frøkjær d. 27. februar, 2013, kl. 12:50

WSPA: Stop tyreløbet i Pamplona

d. 7. juli, 2012, kl. 09:22

Tyreløb case dags dato

Dyrevelfærdsorganisationer fraråder danskerne at være til stede under det årlige tyreløb i den spanske by Pamplona

Der er mange delte meninger om det traditionsrige tyreløb, som starter i den spanske by Pamplona, lørdag 7. juli. En begivenhed, som hver sommer tiltrækker titusindvis af turister fra hele verden.

Kort fortalt, går løbet ud på, at flere hundrede unge mænd med røde tørklæder løber 825 meter, ned ad Pamplonas brostensbelagte gader, med en flok ophidsede tyre i hælene. De unge mænd skal undgå at blive løbet ned eller stanget af tyrene.

Tyreløbet møder stærk kritik fra dyrevelfærdsorganisationer, blandt andet, fordi tyrene bliver stukket med elektriske stave og spidse objekter, for at hidse dem op, inden løbet begynder. Janne Bruvoll er pressemedarbejder hos WSPA Danmark, som tager stærk afstand til det årlige tyreløb.

"Det er dyremishandling. Tyrene bliver frygteligt stressede og bange. Det er fuldstændig uacceptabelt, når dyr udsættes for overbelastning, med det ene formål at underholde mennesker. Der er absolut ingen grund til, at det her løb skal foregå," siger Janne Bruvoll til tv2.dk.

Forbyd tyreløb
Fra 1. januar 2012 trådte en ny lov, der forbyder de stærkt kritiserede tyrefægtninger, i kraft i Catalonien i det nordøstlige Spanien. Der er dog stadig tyrefægtninger i store dele af Spanien og flere steder i syd- og latinamerika. Janne Bruvoll mener, at Spanien også bør overveje, om de vil lægge ry til det årlige tyreløb.

San Fermin

Pamplona er verdenskendt for tyreløbet, som er en del af den årlige San Fermin-festival, der også omfatter koncerter, gadefester og dans.

Tyreløbet blev, blandt andet, berømt gennem Ernest Hemingways roman "Og solen går sin gang" fra 1926.

Siden 1910 har 15 mennesker mistet livet ved tyreløbet i Pamplona. Mellem 200 og 300 mennesker kommer hvert år til skade.

"Det ville være helt oplagt, hvis politikerne i Pamplona tog stilling til, om tyreløb virkelig er noget, de gerne vil være kendt for," siger Janne Bruvoll.

Rejs ikke til Pamplona
WSPA Danmark og Dyrenes Beskyttelse fraråder de danske rejseselskaber at sælge rejser til tyreløbet i Pamplona.

De mener, at danskerne bør holde sig væk, så de ikke viser en accept af den behandling, tyrene bliver udsat for.

"I princippet støtter du op om dyremishandling, selvom du bare ser på. Det ville ikke foregå, hvis der ikke var et publikum. Vi opfordrer danskerne og de danske rejsebureauer til at holde sig væk," siger Janne Bruvoll.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Bohemian Tours, som er et af de danske rejseselskaber, der sælger rejser til tyreløbet i Pamplona, for at høre, hvorfor de gør det, når dyrevelfærdsorganisationerne fraråder det. De ønskede desværre ikke at udtale sig.

  1. Hver tredje dansker skændes mere hjemme end på ferien - hvad gør du

  2. Et opsigtsvækkende forsøg viser, at vores sexliv går helt i dvale, hvis ikke vi får nok lys.

  3. Thailand er den oversøiske destination, hvor flest danskere rejser til. Vi har fundet nogle af landets allerbedste strande til dig. Se med her

  4. Selv om solen skinner og bølgen er blå, er der nogle ting, vi savner. Mest af alt vores egen seng og rugbrød

  1. En hjemmeside, der viser dig, hvad du skal pakke i kufferten, og en side, der selv laver rejseplanen.

  2. Venter skiferien lige om hjørnet for dig og din familie? Så kan du med fordel følge med i familien Udsens skiferie i Sverige i uge 5.

  3. Ferielivet bliver lidt lettere, når du lejer en bil og får mulighed for at komme rundt på egen hånd.

  4. Hotellet spiller en vigtig rolle, når du tager på ferie - faktisk kan det forkerte hotel ødelægge hele din ferieoplevelse, mens det rigtige omvendt kan redde det hele.

footer disclaimer d. 3. marts, 2011, kl. 14:23

disclaimer

sat