Den danske tennisstjerne har designet sin egen undertøjslinje sammen med JBS under sloganet "This is me".

Det er hensigten, at der hvert år vil der blive introduceret to nye kollektioner i Caroline Wozniacki Underwear.

"Den ægte og private Caroline"
Kollektionen portrætterer ifølge pressemeddelelsen den "ægte og private Caroline", og kommunikeres gennem et personligt statement: "This is me."

Kollektionen, der vil blive solgt verden over af udvalgte samarbejdspartnere, består af en linje i bomuld og lycra og en linje i mikrofiber.

Microfiber linjens kollektion består af ensfarvede lavtaljede hipsters, g-string, bh samt top, mens der i bomuld/lycra linjen er både ensfarvede og mønstrede hipsters, lavtaljede hipsters, samt tilhørende bh og top. Og som Wozniacki betegner det:

Caroline Wozniacki løber i øjeblikket ind i den ene sportslige nedtur efter den anden, men den danske tennisstjerne fortsætter alligevel med at tiltrække sig opmærksomhed uden for banens kridtstreger.

Hun har således indgået en sponsoraftale med det danske undertøjsbrand JBS, og i løbet af efteråret 2012 lancerer hun sin egen undertøjskollektion.

Hun kommer dermed til at løfte sløret for "nogle af sine mest private øjeblikke udenfor tennisbanen", som det hedder i en pressemeddelelse fulgt af et modelbillede af hende i undertøjet.

"En feminin undertøjskollektion til pigen, som både vil have det flotte look fra fashion, den perfekte pasform til hendes krop og en kvalitet, der er svær at slå. JBS var den perfekte partner at opnå alt dette med, siger hun i pressemeddelelsen.