Ender aftensmaden for dig også i de samme 4-5 retter aften efter aften? Og har du svært ved at finde inspiration til nye, sunde og lækre retter, som du hurtigt kan lave, og som hele familien gider spise? Så er TV 2s nye madprogram Go' appetit noget for dig.

Vi på TV 2 har en mission om at forny danskernes madglæde i hverdagen og vise, at det sagtens kan lade sig gøre at lave nem og spændende hverdagsmad på bare 25 minutter. Også selv om du er stresset, og børnene er umulige og trætte. Vi vil gerne lære dig, hvordan du f.eks steger en bøf perfekt eller laver en vellykket citronfromage. Vi vil med andre ord hjælpe dig med lige præcis dine madudfordringer.

Hver dag giver vi dig en ny opskrift, inspiration til nye råvarer og de allerbedste kokke-tricks. Og hver dag får en dansker mulighed for at komme i Go’ appetits køkken og lave maden sammen med en af vores tre kokke: Louisa Lorang, Gorm Wisweh og Claus Holm. Alle kendt fra Go’ morgen Danmark. Det er værterne Steen Langeberg og Ibi Støving, der styrer løjerne i køkkenet.

Programmet sendes live alle hverdage kl. 17.20 på TV 2

Dagens opskrift finder du i linkboksen øverst til venstre her på siden, hvor du også kan finde opskrifterne til resten af ugen. Du kan desuden finde masser af andre opskrifter og inspiration til madlavningen her.

Vil du gerne have muligheden for at komme med i Go' appetits køkken og lave mad med én af de tre kokke så kig med her

Go' appetit kan også ses eller genses her på TV 2 Play.

Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Marketplace (Windows Phone/Windows 8).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på tv2play.dk. Første måned er gratis.