Ingredienser

  • Portioner: 4
Marinade
  • 1 dl yoghurt
  • 1 spsk. hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. ingefær, finthakket
  • 2 tsk. garam masala
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. chilipulver, cayenne
  • 2 tsk. groft havsalt
  • 4-5 spsk. limesaft
Kylling
  • 500 g kylling, uden skind og ben, i strimler
Sovs
  • 1 stort løg, finthakket
  • 2 tsk. hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. ingefær, finthakket
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 3 spsk. mandler, meget finthakket
  • 3-4 dl vand
  • 3 spsk. piskefløde
  • Salt
  • 3-4 spsk. olie, til stegning
Indisk agurke­raita
  • 1,5 dl yoghurt, gerne græsk 10%
  • 0,5-1 agurk, i tern
  • 1 tsk. groft havsalt
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
Kogte basmatiris
  • 3 dl basmatiris
  • 4 dl vand
Tilbehør
  • Friske korianderblade
  • Pappadums

Marinade:
Kom yoghurten i en skål, og bland hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, chilipulver, salt og limesaft i.

Kylling:
Bland kødet omhyggeligt med marinaden, og lad det marinere i mindst en time ved stuetemperatur, gerne længere - op til et døgn i køleskab - f.eks. i en plasticpose, der er nem at vende rundt en gang imellem.

Steg kødet i et ildfast fad i forvarmet ovn ved 250 grader i 12-15 minutter.

Sovs:
Opvarm olien i en tykbundet gryde og steg løgtern gyldne heri.

Tilsæt hvidløg, ingefær og tomatpuré under omrøring.

Kom derefter gurkemeje og mandler i sammen med vand.

Lad retten småkoge 3-4 minutter, hæld kødet og marinaden i gryden, og tilsæt fløden, når retten er gennemvarm.

Smag til sidst til med salt og tilsæt lidt mere vand, hvis sovsen er for tyk.

Indisk agurke-raita:
Bland yoghurt og agurketern, smag til med salt og spidskommen.

Afkøl inden servering.

Kogte basmatiris:
Skyl risene i tre hold vand og lad dem dryppe af.

Kom ris og vand i en gryde med tætslut­tende låg og sæt gryden over stærk varme.

Skru ned, når risene koger, og lad dem stå over svag varme, til vandet er kogt væk - 10-15 minutter.